Granbar skaldyrsfad

Vil du gøre din restaurant endnu mere interessant for både stamgæster og nye besøgende? Så kan events være en oplagt måde at skille sig ud på – og en måde at give gæsterne lyst til at komme igen og igen.

Et event behøver hverken være stort eller kompliceret. Det handler først og fremmest om at tilbyde oplevelser, der giver gæsten en grund til at lære din restaurant at kende.

Der er næsten ingen grænser for, hvilke events du kan afholde. Men det er op til dig, at finde ud af, præcis hvilke events der passer til din restaurant.

Her får du idéer til events, der skaber liv og ekstra omsætning – og tips til, hvordan du gør det nemt at promovere og håndtere bookingerne.

Inspiration til events i din restaurant

➡ Vinsmagning eller ølsmagning

Samarbejd med en lokal vinhandler eller et bryggeri og lav en aften, hvor gæsterne kan smage og lære. Kombinér med din faste menu eller en speciel menu til eventet.

Livemusik

Skab en stemning med livemusik – det kan være alt fra intimkoncert til DJ på terrassen.

Quiz- eller brætspilsaftener

Afslappet stemning og fællesskab. Udlod præmier og fyld din restaurant på fx en ellers stille hverdag.

Temaaftener, der passer til din restaurant

Lav fx “Italiensk aften”, “Tapas & sangria”, “Skaldyrsaften” eller “Rejer & Rosé” – en fast menu på dagen og måske pynt og musik, der matcher temaet.

‍ En aften med en gæstekok

Invitér en gæstekok, en kendt lokal madprofil eller hold et pop-up samarbejde med fx en foodtruck

Sæsonbaserede events

Udnyt højtider som jul, nytår, påske eller Mortens Aften til at tilbyde noget særligt – det kan være alt fra en klassisk menu til familiearrangementer.

event

Derfor skal du afholde events i din restaurant

✅ Promovér events direkte i bookingfasen

Ud over at promovere dine events på din hjemmeside og dine sociale medier, kan du præsentere dine events direkte i bookingfasen. Det vil sige, at ud over de almindelige bookingmuligheder, kan gæsten se dit event, når de går ind for at booke bord.

✅ Pengene up front – få betaling allerede ved booking 

Med en online betalingsaftale, betaler gæsten allerede, når de købet billet til dit event. Det betyder, at du allerede har sikret din omsætning – og at der er langt færre, der aflyser i sidste øjeblik.

Samtidig sparer du tid og administration på aftenen, fordi alt er betalt på forhånd, og gæsterne bare skal møde op og nyde oplevelsen.

Vælger du at afholde events med BookEtBord, betaler du ingen kommission eller billetgebyrer.

✅ Gør din restaurant spændende og relevant

Events handler ikke kun om ekstra omsætning. De er en mulighed for at vise, hvad din restaurant kan – og hvorfor du er mere end bare “et sted at spise”.

Når du laver events, skaber du noget, folk taler om. Samtidig er det oplagt at bruge som indhold til dine sociale medier eller annoncer.

Du gør restauranten til et sted, man har lyst til at følge med hos – og komme tilbage til. Det kan være det, der gør forskellen i en branche, hvor gæsterne har så mange valgmuligheder.

 

Hvad er eventmodulet i BookEtBord?

Sælg billetter til events i din restaurant. Modulet håndterer betaling og booker bord i din restaurant automatisk. Du får pengene direkte ind på din konto, og du betaler ikke billetgebyrer eller kommission.

Eventmodulet indgår i basic og advanced. Modulet kræver online betalingsaftale.

Læs mere om eventmodulet

 

Vil du gerne i gang med events? Med vores bordbookingsystem kommer du snart i gang med at planlægge, promovere og administrere dine arrangementer – så du kan fokusere på det sjove: at give gæsterne en god oplevelse.